Med den begrundelse er manden fredag blevet varetægtsfængslet i 14 dage, oplyser anklageren, Karin Ehlers fra Fyns Politi, til Ritzau.
Ifølge fyens.dk er manden kurdisk tolk, men er blevet arbejdsløs og i dyb pengenød.
Manden sigtes af politiet for at bringe adskillige menneskers liv i fare ved torsdag at troppe op på centret med en benzindunk i den ene hånd og en lighter i den anden.
Men han vil ikke erkende, at han var ude på at sætte de ansattes liv på spil, og han nægter sig altså skyldig i at ville overtræde den alvorlige brandparagraf i straffeloven.
- Han har fortalt, at han har det meget dårligt, oplyser anklageren.
Manden blev desperat, fordi det offentlige har afslået at give ham penge.
Han har tre børn og en hustru, og ingen af dem har nogen indtægt.
Hustruen står til at blive udsendt af Danmark, fordi manden ikke har været i stand til at opfylde myndighedernes krav om at deponere 50.000 kroner, skriver fyens.dk.
Anklageren har bedt om, at den 45-årige gennemgår en personundersøgelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker