Mand fængsles i sag om telefonsvindel for over to millioner
Politiet mener, at en 27-årig har hjulpet personer, som har svindlet ældre, med at skaffe såkaldte muldyr.
En 27-årig mand blev onsdag varetægtsfængslet i 27 dage for sin rolle i en sag om telefonsvindel.
Det skriver anklagemyndigheden ved Københavns Politi på det sociale medie X.
Ifølge anklagemyndigheden er ofrene for svindlen primært ældre mennesker.
Anklagemyndigheden skriver, at manden foreløbigt er sigtet for svindel, som samlet løber op i omkring 2,6 millioner kroner.
Svindel over telefonen foregår typisk ved, at svindlerne ringer til offeret og udgiver sig fra at være fra banken eller lignende.
Offeret bliver herefter bedt om at overføre penge eller udlevere kort og adgangskoder.
Politiet mener, at den 27-åriges rolle i sagen har været, at han har skaffet svindlerne muldyr.
Muldyrene er personer, som ifølge politiet har skulle stille deres konti til rådighed.
Når pengene fra de ældre blev indsat på muldyrenes konti, blev de hævet og overført til andre konti for at sløre pengesporet, lyder det.
Ifølge tal fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) blev der svindlet eller forsøgt svindlet for næsten 100 millioner kroner over telefonen i 2022.
Det er en type af svindel, som primært rammer ældre borgere, har NSK tidligere oplyst.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker