En 42-årig mand er varetægtsfængslet i tre uger, fordi han gennem de seneste dage bevidst har påkørt flere fodgængere, en cyklist og en butiksrude i Brabrand og Viby ved Århus.
Manden kærede ikke fængslingskendelsen, og han lod sig frivilligt indlægge på Psykiatrisk Hospital i Risskov.
Onsdag gik det ud over en fodgænger på Emmasvej i Brabrand, ligesom en cyklist måtte undvige mandens kølerhjelm ved at køre ind i et vejskilt. Ingen kom alvorligt til skade.
Den 42-årige rundede dagen i Brabrand af med at køre ind i en butiksrude.
Og torsdag var den så gal igen, da manden - ifølge politiet - med fuldt overlæg forsøgte at påkøre en mand på et autoværksted i Viby.
Fredag er det politiet, der sidder bag rattet, når den 42-årige skal bringes til grundlovsforhør ved Retten i Århus, sigtet for at udsætte andre for fare.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker