Mand fængslet for at kaste kogende olie på medfange
En 33-årig indsat er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for vold mod en anden indsat.
En 33-årig indsat i Renbæk Fængsel blev onsdag så sur på en 25-årig medfange, at han greb en gryde med kogende olie og kastede det ud over ham.
Torsdag valgte en dommer ved Retten i Sønderborg at fængsle den 33-årige i fire uger for farlig vold mod den medindsatte. Det oplyser anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjylland på Twitter.
- Den sigtede blev varetægtsfængslet i fire uger, han erkender de faktiske omstændigheder og har ikke kæret varetægtsfængslingen.
Syd- og Sønderjyllands Politi oplyste onsdag aften på Twitter, at den forurettede fik andengradsforbrændinger af olien. Det fremgår ikke, hvad der gjorde den 33-årige så hidsig, at han kastede olien.
Begge mænd sad i Renbæk Fængsel, og det var her, episoden onsdag fandt sted.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned