Mand fængslet for at tilskynde til voldtægt af toårig
En 44-årig mand varetægtsfængsles i en sag om voldtægt af et barn. Mandag blev en anden mand fængslet i sagen.
Endnu en mand er blevet fængslet i en sag om voldtægt af en toårig pige.
Kendelsen om varetægtsfængsling er afsagt tirsdag i Retten i Holstebro.
Det skriver TV Midtvest.
Den 44-årige mand er sigtet for at have tilskyndet en anden mand til at gennemføre overgrebet på pigen samt for at have være med til at filme overgrebet og dele video af det.
Voldtægten fandt sted 1. juli sidste år.
Han nægtede sig skyldig i begge forhold. Det fremgår ikke umiddelbart, om den 44-årige har kæret kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.
Med tirsdagens varetægtsfængsling sidder to mænd frihedsberøvet i sagen.
Mandag blev en anden mand fængslet. Den mand er i 30'erne, og han er sigtet for selve voldtægten. Derudover er han sigtet for at have været med til at filme overgrebet og videredele optagelserne.
Manden i 30'erne erkendte sig mandag i Retten i Holstebro delvist skyldig i den rejste sigtelse. Hvad han erkender, og hvad han nægter, er uvist, da retsformanden valgte at lukke dørene under mandagens grundlovsforhør.
Begge mænd er fængslet i sagen i fire uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde