En 63-årig mand fra Randers er varetægtsfængslet i to uger. Han sigtes for at have fremsat trusler i telefonen mod navngivne medarbejdere i Randers Kommune og i Indenrigs- og Socialministeriet.
Grundlovsforhøret af manden foregik torsdag i Retten i Randers for lukkede døre. Derfor er det sparsomt med oplysninger om det præcise ordlyd af truslerne.
- Jeg kan ikke sige, hvad manden sagde, men det er rimeligt grove trusler, siger efterforskningsleder Jes Frederiksen, lokalpolitiet i Randers.
Manden er kommet i en konflikt med kommunen, fordi han er utilfreds med kommunens støtte til et familiemedlem.
Den 63-årige er sigtet efter en paragraf i straffeloven, der handler om vold eller trusler om vold med mennesker i offentlig tjeneste.
Hans forsvarer kærede straks varetægtsfængslingen til Vestre Landsret.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker