Mand fængslet for at true vidne i voldssag

En 20-årig mand er søndag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger for at fremsætte trusler mod en mand, der havde vidnet mod ham i en voldssag.

Offentliggjort Sidst opdateret

I den oprindelige sag var manden ellers sluppet med en betinget dom. Alligevel valgte han at opsøge det 24-årige vidne på hans bopæl i Fakse.

- Han opsøger den forurettede på hans bopæl og hamrer og banker på døren og råber "stikkersvin" og truer med tæsk, fortæller vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands Lolland-Falsters Politi.

Den fængslede er nu sigtet for straffelovens paragraf 123 for at true vidnet. Overtrædelse af den paragraf giver i udgangspunktet 60 dages ubetinget fængsel.

/ritzau/