Mand fængslet for bombetrusler mod politiet og Folketinget
En 40-årig mand har angiveligt femsendt flere mails til Københavns Vestegns Politi, hvori han truer med at bombe rådhuset og Folketinget. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En mand er varetægtsfængslet for at have fremsendt bombetrusler til blandt andre Københavns Vestegns Politi.
Retten i Glostrup har tirsdag varetægtsfængslet en 40-årig mand i surrogat for skriftlige trusler mod ansatte i offentlige institutioner.
Det skriver Vestegnens anklagere på det sociale medie X, det tidligere Twitter.
Truslerne blev sendt til Københavns Vestegns Politi over mail, oplyser anklager Cecilie Hansen, som mødte for anklagemyndigheden.
- Det er ud fra karakteren af truslerne og gentagelsen - at det er flere, der er fremsendt - at retten har besluttet at varetægtsfængsle ham, siger hun.
Han erkendte at have fremsendt truslerne. Retsmødet blev afholdt for åbne døre.
Han fremsendte tre af truslerne den 8. februar. Her truede han blandt andet politikredsen med at "købe en bombe og bombe rådhuset".
I en anden mail truede han med at bombe sig selv "inde på kommunen". I en tredje truede han med at bombe Folketinget.
Den sidste mail blev fremsendt den 18. februar, hvor han blandt andet truede med at "stikke folk ned foran Føtex".
På den baggrund valgte dommeren at fængsle den 40-årige mand i surrogat. I dette tilfælde betyder det, at han fængsles på en retspsykiatrisk afdeling.
Manden skal nu mentalundersøges for at vurdere, om han er egnet til en almindelig straf, oplyser Cecilie Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie