En 40-årig beboer på et asylcenter på Amager blev lørdag varetægtsfængslet i fire uger for at have bortført og voldtaget en 19-årig kvinde, som han kræver at blive gift med.
Den 40-årige er sigtet for at trække den 19-årige syriske kvinde gennem et mareridt af en fredag, der tog sin begyndelse klokken 15:45. Der trak manden og tre kumpaner ifølge politiet kvinden ind i en bil ved Frederiksværk Station.
Herefter fulgte en flere timer lang køretur, inden han til sidst ifølge politiet voldtog hende på sit værelse på asylcentret.
Manden modtog sin varetægtsfængsling uden brok, da han blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør.
Også den mand, der kørte flugtbilen, blev lørdag fremstillet og fængslet i fire uger. Han er udelukkende sigtet for deltagelse i bortførelsen, men han kærede sin fængsling på stedet, oplyser Nordsjællands Politi.
Den 40-årige mand har angiveligt hjulpet den 19-årige kvinde til Danmark som flygtning i april. I kølvandet på hjælpen har manden ifølge politiet forlangt at blive gift med den 19-årige - et krav, hun har afvist.
Politiet venter flere anholdelser i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker