Mand fængslet for brandstiftelse: Det var et råb om hjælp
En 38-årig mand er blevet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling for at have sat ild til sin lejlighed i Kjellerup nord for Silkeborg. Foto: Free/Www.colourbox.com
Free/Www.colourbox.com
Beboere i en opgang måtte evakueres i forbindelse med brand. 38-årig fængslet på psykiatrisk afdeling.
En hel opgang blev evakueret, da der tidligt torsdag morgen udbrød brand i en lejlighed i Kjellerup nord for Silkeborg.
Politi og brandvæsen fik alarmen om branden i Nørregade kort efter klokken seks.
Det stod hurtigt klart for myndighederne, at der var noget mistænkeligt ved branden, og politiet valgte derfor at anholde lejlighedens 38-årige beboer.
Han blev torsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Viborg.
Manden er sigtet efter straffelovens alvorligste paragraf om brandstiftelse, paragraf 180. Den handler om brandstiftelse, hvor andres liv har været i overhængende fare.
- Han erkendte, at han havde sat ild til nogle effekter i sin lejlighed og forklarede, at det var et råb om hjælp, fortæller Jakob Kjær, der mødte som anklager i grundlovsforhøret.
Den 38-årige ville dog ikke erkende sig skyldig efter paragraf 180, men kun efter den mildere bestemmelse om brandstiftelse, hvor andre liv ikke har været i fare.
Dommeren besluttede han skulle varetægtsfængsles i foreløbig fire uger i surrogat på en psykiatrisk afdeling.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker