Mand fængslet for drab på samlever i Holte
En 35-årig mand blev tirsdag i Retten i Lyngby varetægtsfængslet i fire uger for drabet på sin 27-årige samlever på parrets fælles adresse på Skovlyporten i Holte ved København. Kvinden blev mandag eftermiddag fundet dræbt af knivstik, og manden blev senere mandag anholdt i København.
Der er endnu ikke kommet noget frem om motivet til drabet og de forudgående dødstrusler, som manden fremførte i telefonen til en bekendt i Sverige.
- Manden ønskede ikke at udtale sig i retten, siger vicepolitiinspektør Henning Svendsen, Nordsjællands Politi.
Ved anholdelsen mandag erkendte manden dog at have været i parrets hus.
Kvinden havde tidligere følt sig truet af sin samlever og henvendte sig så sent som den 12. oktober til politiet for at orientere om situationen. Hun ønskede dog ikke at anmelde manden, der er far til hendes to små piger på fem år og 15 måneder. Hun har tidligere i en periode været flyttet hjem til sine forældre.
/ritzau/
Retten i Lyngby har varetægtsfængslet en 35-årig mand for knivdrab på samlever. Manden er foreløbig tavs om motivet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned