Mand fængslet for drabsforsøg på ekskone

En 31-årig mand blev lørdag varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Svendborg, efter at han fredag aften truede sin ekskone og tog kvælertag og brækkede kæben på hende. Han er sigtet for drabsforsøg.

- Kvinden var i livsfare. Derfor sigtes manden for drabsforsøg, siger vagtchef hos Fyns Politi Niels Erik Nymark Jensen.

Manden var påvirket af både narko og spiritus, da han overfaldt ekskonen i hendes hjem i Ullerslev på Fyn.

Han havde forladt stedet, da politiet ankom, men vendte tilbage og blev anholdt.

Manden er blevet fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet indtil den 17. december. /ritzau/

31-årig mand varetægtsfængslet, efter at han tog kvælertag og brækkede kæben på sin ekskone i Ullerslev på Fyn

Offentliggjort Sidst opdateret