Retten i Kolding sender mandag eftermiddag en 33-årig mand i fængsel i foreløbig fire efter, efter manden sent søndag aften forsøgte at dræbe sin ekskæreste. Han blev varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling, fortæller vicepolitikommissær Ove Brix Therkildsen ved lokalpolitiet i Kolding.
Drabsforsøget fandt sted i byen Jordrup vest for Kolding, hvor manden troppede uanmeldt op på sin 31-årige ekskærestes nye adresse. Kvinden lukkede ham ind, men han havde gemt en brødkniv i bukselinningen.
- Kvinden blev stukket i låret og hænderne, men det lykkedes hende til sidst at vriste kniven fra manden, siger Ove Brix Therkildsen.
Herefter gav manden op, og kvinden alarmerede politiet.
- Hun har fortalt, at han forsøgte at stikke hende i maven, og hun frygtede for sit liv. Derfor har vi valgt at sigte ham for drabsforsøg, forklarer Ove Brix Therkildsen.
Den 33-årige mand kommer fra Sønderborg har tidligere været indlagt på et psykiatrisk sygehus. Han skal nu mentalundersøges.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde