En dommer har i et grundlovsforhør fredag ved Retten i Roskilde fængslet en 34-årig mand, som politiet sigter for grov vold mod en kvindelig bekendt, så hun fik kraniebrud og en stor blødning i hjernen.
Manden er varetægtsfængslet indtil den 24. februar, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Manden nægter sig skyldig. Ifølge netavisen Sjællands Nyheder husker han ikke episoden, der skete onsdag nat under et drikkelag i en lejlighed på Søndervang i Roskilde.
- Vi drak øl, og jeg har nok drukket en 20-30 stykker. Jeg tog også noget amfetamin og plejer at kunne holde styr på mig selv, hvis jeg tager det. Hvis jeg ikke tager det, så ender det åbenbart som i onsdags med blackout, forklarede manden ifølge netavisen i retten.
De var fem i lejligheden - tre mænd og to kvinder. Da de to andre mænd forlod festen, drak den 34-årige videre sammen med kvinderne.
På et tidspunkt var den ene kvinde gået i seng, men hun vågnede, da den anden råbte om hjælp og så den 34-årige tæske løs på veninden.
Den overfaldne kvinde, der er 43 år, er indlagt på Rigshospitalet, hvor lægerne måtte pille små plastikstumper ud af hendes kranie. Det vides ikke, hvor alvorligt mén hun vil få af mishandlingen.
Den 34-årige fortalte ifølge netavisen, at han vågnede på sofaen i lejligheden. Han så, at kvinden havde hudafskrabninger i hovedet og fandt blod på sine egne bukser.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde