Mand fængslet for knivangreb på nordjysk købmand
En 20-årig mand, der er sigtet for drabsforsøg, er søndag blevet varetægtsfængslet i surrogat på et psykiatrisk sygehus til 17. november. Foto: Free/Jan Bjerre Lauridsen / Ritzau
Jan Bjerre Lauridsen / Ritzau/Free
Ifølge en sigtelse forsøgte en mand at dræbe en købmand. En læge siger, at den sigtede har psykotiske træk.
En 20-årig mand, der er sigtet for drabsforsøg, er søndag blevet varetægtsfængslet i surrogat på et psykiatrisk sygehus til 17. november.
Det oplyser Nordjyllands Politi.
Manden er sigtet for have overfaldet en 55-årig købmand i Suldrup med kniv lørdag. Offerets tilstand er søndag fortsat kritisk.
Den 20-årige erkender de faktiske forhold, men han nægter, at han forsøgte at slå købmanden ihjel, skriver Nordjyske.
Ifølge politiet gik den sigtede tilsyneladende helt umotiveret til angreb på købmanden.
To kunder i butikken overmandede gerningsmanden, der blev holdt tilbage, indtil politiet nåede frem.
Ifølge Nordjyske har en læge tilset manden, der betegnes som en person med klare psykotiske træk.
Den 20-årige kærede ikke kendelsen ved grundlovsforhøret, der foregik ved Retten i Aalborg.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker