Manden, som er kendt af politiet i forvejen, nægter sig skyldig i drabsforsøg, men erkender at have stukket med en enkelt gang med sin kniv, hvilket dog skete i selvforsvar, hævder han.
Det 42-årig offer, som blev stukket i brystet med kokkekniven på byens torv, var tæt på at miste livet efter knivstikkeriet, men meldes uden for livsfare.
Efter den blodige episode blev manden fløjet i helikopter til Traumecentret på Rigshospitalet, hvor hans tilstand onsdag formiddag er "kritisk, men stabil", lyder det fra politiet.
- Vi håber at få mulighed for at snakke med ham i løbet af påsken, fortæller Carsten Spliid fra Nordsjællands Politi.
De to mænd - knivstikkeren og knivofferet - kender hinanden i forvejen, lyder det.
Politiet blev alarmeret om knivoverfaldet tirsdag aften ved 19-tiden, og politiets teknikere gik straks gang med deres undersøgelser på Torvet i Frederiksværk.
Desuden skal de bringe den formodede gerningsmand til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut, blandt andet for at sikre eventuelle dna-spor, lyder det fra Nordsjællands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde