Det første røveri gik tidligt om morgenen den 16. september 2008 ud over en guldsmed i Nørregade i Køge.
Her bakkede tre mænd en Opel Kadett Caravan ind i facaden, hvorefter de tømte forretningen for varer til en værdi af omkring 1,2 millioner kroner.
Men politiet var hurtigt på stedet og optog forfølgelsen. Røverne efterlod den stjålne bil i Jersie og langt de fleste af smykkerne, og det lykkedes mændene at slippe væk.
Fem måneder senere - den 16. februar 2009 - gik det ud over Profil Optik i Struer. Her bakkede tre mænd tidligt om morgenen en stjålen bil ind i forretningen, hvorefter de forsvandt med ure og smykker for 309.000 kroner.
Allerede sidste efterår blev den 36-årige fængslet. Det skete in absentia - uden at han selv var til stede - da han på det tidspunkt sad anholdt i Østrigs hovedstad Wien.
Nu er han så udleveret til Danmark, hvor tirsdagens grundlovsforhør foregik for lukkede døre, da der stadig er medgerningsmænd på fri fod.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker