Mand fængslet for voldtægt på bosted

En kvindelig beboer på et bosted for mennesker med psykiske lidelser er blevet udsat for voldtægt, oplyser politiet.

Forbrydelsen skete lørdag aften på det socialpsykiatriske bosted Sundbygård på Amager.

Offeret blev først slået og derefter voldtaget.

Politiet har anholdt en mandlig beboer på 33 år i sagen.

I et grundlovsforhør har en dommer besluttet at varetægtsfængsle manden i 25 dage, oplyser den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi.

På bostedet, der er en døgninstitution, er der plads til 206 mennesker.

/ritzau/

Mand på socialpsykiatrisk bosted på Amager er anholdt af politiet, der sigter ham for voldtægt af en anden beboer. Manden er varetægtsfængslet i 25 dage.

Offentliggjort Sidst opdateret