Mand fængslet i fire uger for færdselsdrab nær Give
En 39-årig mand, der onsdag var indblandet i en dødsulykke på Midtjyske Motorvej ved Give, er blevet varetægtsfængslet frem til 29. august.
Manden er sigtet for uagtsomt manddrab, da han ifølge politiet var påvirket under kørslen, formentlig af stoffer.
- Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, så jeg har ikke yderligere oplysninger, siger Hans Hoffensetz, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.
Grunden til at dommeren valgte at lukke dørene er ifølge Horsens Folkeblad, at en passager i den 39-åriges bil endnu ikke er blevet afhørt.
Manden nægter sig skyldig i de alvorlige anklager og ønskede i retten ikke at udtale sig, skriver Horsens Folkeblad på sin hjemmeside.
Ved ulykken kørte den 39-åriges bil med høj fart op bag i en anden bil, hvor en 95-årig kvinde var med som passager. Kvinden døde af sine kvæstelser.
Ud over sigtelsen for uagtsomt manddrab sigtes han også for overtrædelse af færdselslovens paragraf 54 om kørsel i påvirket tilstand.
Derudover sigtes han efter straffeloven for på hensynsløs måde at bringe andres liv i fare.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned