Mand fængslet i sag om smugling af ti kilo narko
En mand er tirsdag varetægtsfængslet for at have beordret to andre mænd til at smugle narko ind i Danmark.
De næste fire uger skal en 28-årig mand sidde fængslet, da han er mistænkt for at have beordret to andre mænd til at smugle cirka ti kilo hård narko ind over grænsen til Danmark.
Det er udfaldet af et grundlovsforhør i Dommervagten i København tirsdag.
Narkoen, hvoraf halvdelen var amfetamin og den anden halvdel heroin, blev ifølge anklagemyndigheden bragt til Danmark af to mænd, som krydsede den dansk-tyske grænse i Frøslev lørdag formiddag.
Planen var angiveligt, at de skulle overlevere narkoen til den 28-årige i København, men det nåede de ikke, da mændene blev anholdt i Padborg samme formiddag.
Der var ifølge politiet også andre medgerningsmænd inde over forbrydelsen, men de er endnu ikke identificeret.
Den 28-årige nægtede sig i grundlovsforhøret skyldig i påstanden om narkosmugling. Han ønskede ikke at udtale sig i retsmødet.
De to mænd, som blev pågrebet i Padborg lørdag, er i forvejen varetægtsfængslet i sagen.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker