Mand faldt ned af skrænt i Østgrønland og døde
En ældre mand er afgået ved døden i den østgrønlandske by Ittoqqortoormiit. Han var ude og samle æg, da ulykken skete, siger grønlandsk politi. Foto: Olivier Morin/Ritzau Scanpix
En ældre mand er omkommet, efter at han faldt ned af en skrænt. Han var ude og samle æg, da ulykken skete.
En ældre mand er afgået ved døden i den østgrønlandske bygd Ittoqqortoormiit.
Det skriver det grønlandske medie KNR.
Ulykken fandt sted lørdag nat, efter at manden faldt ned af en skrænt.
Han døde på stedet, fortæller vagtchefen ved Grønlands Politi Anette Ostenfeldt mandag morgen grønlandsk tid til KNR.
Manden faldt ned af skrænten 20 kilometer nordøst for Ittoqqortoormiit, da han sammen med en større gruppe sent fredag aften var ude og samle æg, skriver mediet.
- Politiet modtog anmeldelsen tidligt lørdag nat lidt over midnat, og det viser sig, at manden mistede sit fodfæste og faldt de mange meter ned, siger Anette Ostenfeldt til KNR.
Ittoqqortoormiit er en bygd, der ligger meget isoleret på den grønlandske østkyst. Omkring byen snor Scoresby Sund sig, som er verdens længste fjord.
Bygden har omkring 350 indbyggere.
Derfor har ulykken taget hårdt på alle Ittoqqortoormiits beboere, som er meget berørte af sagen, fortæller vagtchefen til KNR.
Anette Ostenfeldt siger også, at kommunen tilbyder krisehjælp med psykologer til alle, der ønsker det.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde