Mand får betinget dom: Truede politisk leder med hængning
Sofie Carsten Nielsen var politisk leder for De Radikale fra oktober 2020 til november 2022. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
31-årig tilstod at have sendt truende beskeder til De Radikale og direkte til Sofie Carsten Nielsen.
En 31-årig mand fra Aalborg tilstod tirsdag i Retten i Aalborg, at han i juli 2022 sendte truende beskeder til både partiet De Radikale og dets daværende politiske leder Sofie Carsten Nielsen.
Det førte til, at manden blev idømt 60 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.
Det fortæller Kim Kristensen, der er specialanklager ved Nordjyllands Politi, til Ritzau.
16. juli skrev den 31-årige blandt andet til De Radikale på Facebook, at "når borgerne får retfærdighed, bliver der bundet løkker op på stribe".
Cirka en times tid senere skrev han blandt andet i en direkte besked til Sofie Carsten Nielsens private profil på Facebook, at "der vil være bundet løkker op til jer", og at han ville "stemme for galgen frem for patronen denne gang".
- Så det er jo trusler om hængning, siger Kim Kristensen.
Den 31-årige kunne tirsdag i retten ikke helt huske, hvad der havde ført til, at han havde skrevet, som han gjorde, men at der nok var tale om en politisk uenighed.
Manden tilstod også i sommeren 2022 at have chikaneret en vicepolitiinspektørs fred ved at have sendt ham en række beskeder til ham, fortæller Kim Kristensen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned