Mand får betinget fængselsstraf for insiderhandel i aktieselskab
En 61-årig mand fik viden om en opjustering af et børsnoteret selskab og ville købe aktier for 300.000 kroner.
En 61-årig mand er onsdag blevet dømt skyldig for forsøg på insiderhandel. Han har fået 30 dages betinget fængsel for at forsøge at udnytte viden om en forestående opjustering af et børsnoteret selskab.
Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.
Manden tilstod ved Retten i Lyngby, at han i marts 2021 fik en sms fra en kvindelig bekendt, der anbefalede ham at købe aktier i det børsnoterede selskab.
Herefter købte han aktier i selskabet for omkring 300.000 kroner.
Kvinden blev dømt i sagen i juli sidste år. Hun havde videregivet information om, at selskabet dagen efter ville blive opjusteret.
Forsøget på den ulovlige insiderhandel lykkedes dog ikke, da opjusteringen blev meldt ud offentligt, inden børsen åbnede, hvorfor kursen på aktien ændrede sig, og den 61-årige mand besluttede sig for ikke at handle alligevel.
Anklager ved NSK, Christian Raaholt Hahn kalder sagen for "alvorlig", fordi der er blevet videregivet intern viden om et børsnoteret selskab til personer, der dermed fik mulighed insiderhandel.
- Det er vigtigt for, at markedet kan fungere effektivt, at alle har en lige adgang til de samme informationer.
- Det er strafbart at videregive eller udnytte insiderviden, og sagen her viser, at myndighederne sætter hårdt ind over for det, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker