Mand får fængsel i 12 år for knivdrab på sin bedste ven
Et nævningeting ved Retten i Hjørring har torsdag idømt en 34-årig mand 12 års fængsel for at have dræbt sin ven. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En 34-årig mand har hævdet, at han skulle være fri for straf, da kammerat i Frederikshavn fik kniv i brystet.
En 34-årig mand er torsdag blevet idømt 12 års fængsel for at have slået sin bedste ven ihjel.
Det skriver Nordjyske.
Det er et nævningeting i Retten i Hjørring, der har fundet Martin Porsmose skyldig i at have slået sin 36-årige ven ihjel i Frederikshavn i april sidste år.
Med stor kraft blev den 36-årige stukket med en kniv med en klinge på 24,5 centimeter. Knivstikket efterlod en stiklæsion på 22 centimeter og ramte både den 36-åriges hjerte, spiserør og venstre lunge og kostede ham livet.
Martin Porsmose har ifølge Nordjyske under hele retssagen fastholdt, at knivstikket var et uheld, der skete under et slagsmål. Han hævdede straffrihed som følge af nødværge.
Drabet skete, da de to venner var i den 34-åriges lejlighed og drak øl.
På et tidspunkt opstod der dog en uenighed, der førte til tumult mellem de to venner.
Det endte med knivstikket, der kostede den 36-årige livet.
Straffen for drab er i udgangspunktet 12 års fængsel.
Karina Skou, der var forsvarer for den nu drabsdømte, argumenterede dog ifølge Nordjyske for, at formildende omstændigheder betød, at straffen skulle lyde på mellem otte og ti års fængsel.
Som formildende omstændigheder nævnte hun blandt andet, at den 34-årige selv kontaktede alarmcentralen kort efter knivstikket.
Anklageren mente ikke, at der var hverken formildende eller skærpende omstændigheder, og han krævede en straf på 12 års fængsel.
I nævningetinget var der ikke fuld enighed om resultatet. Der blev afgivet ni stemmer for 12 år, en stemme for 11 år og to stemmer for otte år, oplyser retten.
Den dømte ankede dommen på stedet. Han vil frifindes for drab.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker