Mand får straksdom for at fragte 163 kilo hash
En 57-årig mand har erkendt besiddelse af en enorm mængde hash, som politiet fandt ved en tilfældighed.
Fredag aften gjorde betjente et opsigtsvækkende fund, da de opdagede mere end 160 kilo hash i en personbil i Hillerød.
Bilens ejer - den 57-årig Kim Güth Larsen - blev anholdt og sigtet for besiddelse af den store mængde ulovlige stoffer.
Lørdag blev han stillet for en dommer i et grundlovsforhør i Retten i Lyngby.
Her erkendte han sin skyld. Og så kunne dommeren afsige en straksdom.
Kim Güth Larsen blev idømt to år og tre måneders fængsel for besiddelse af 163 kilo hash med henblik på videreoverdragelse.
Det fortæller senioranklager Kenn Jørgensen fra Nordsjællands Politi, som mødte i retten for anklagemyndigheden.
- Han erkendte forholdet og fortalte, at hashen skulle transporteres fra A til B, lyder det fra anklageren.
Tidligere på dagen fortalte efterforskningsleder Allan Lørup, at det var mere eller mindre tilfældigt, at politiet fandt de 163 kilo hash.
Hvorfor betjentene overhovedet rettede deres opmærksomhed mod den pågældende bil, ønskede efterforskningslederen ikke at fortælle.
Det kan senioranklageren heller ikke komme nærmere ind på.
Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker