En 58-årig mand fik knust begge sine ben, da han mandag eftermiddag blev fanget under hjulene på en Airbus A340 fra SAS. Det fortæller vagtchefen hos politiet i Københavns Lufthavn i Kastrup.
- Han har mistet begge sine ben fra knæet og nedefter. Det var en meget voldsom ulykke, siger vagtchefen.
Ulykken skete kort efter klokken 17.00, da den store Airbus skulle bugseres ind i en hangar i lufthavnen. Manden skulle sørge for at sætte bremseklodser under hjulene, når flyet holdt stille, men han gik ind under flyet, mens det stadig var i bevægelse.
- Han blev fanget under hovedlandingsstellet, men vi kender endnu ikke alle omstændighederne ved ulykken, forklarer vagtchefen.
Manden blev omgående kørt på Rigshospitalet, hvor han mandag aften ligger på operationsbordet. Han er ikke i akut livsfare, oplyser vagtchefen.
Arbejdstilsynet undersøger nu forholdene ved Hangar 4 i Københavns Lufthavn i Kastrup. Politiets vagtchef i lufthavnen har mandag aften ikke yderligere oplysninger i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned