Mand filmede tissende festivalgæster med kamera i dåse
En mand er tiltalt for at have filmet flere kvinder på Roskilde Festival, mens de tissede. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
En tysk mand indrømmer at have filmet tissetrængende kvinder med et kamera gemt i en øldåse.
Da op mod 60 kvindelige festivalgæster valgte at lade vandet ved et grønt område på Roskilde Festival, var de ikke alene.
Ifølge et anklageskrift har en 49-årig, tysk mand filmet, at kvinderne tissede.
Onsdag sidder den tyske mand på anklagebænken ved Retten i Roskilde, hvor han er tiltalt for blufærdighedskrænkelse.
Han indrømmer at have filmet kvinderne.
- Det er sådan cirka rigtigt. Jeg kan ikke huske alle detaljer så nøje, forklarer manden på tysk til sin tolk.
Ved at installere et kamera i en øldåse kunne manden filme kvinderne. Dåsen var lavet, så der kunne være væske øverst i den, som han drak af, mens han filmede.
Den 26. juni på Roskilde Festival bemærkede politiet, at manden holdt nøje øje med kvinder, der fik stillet deres tissetrang. De tog derfor kontakt til ham, hvorefter de anholdt manden.
Det viste sig, at manden var i besiddelse af flere timers videooptagelser af tissende kvinder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned