Mand fløjet til hospitalet med alvorlige brandskader
En mand antændte et bål med brandfarlige væsker og blev forbrændt på ben og ryg fredag aften i Østjylland.
En 28-årig mand er blevet fløjet med helikopter til hospitalet, efter at han blev forbrændt på begge ben og ryggen fredag aften i Grundfør nord for Aarhus.
Det skete i forbindelse med, at manden antændte et bål med brandfarlig væske i en have i et privat hjem på Sandballevej. Herefter blev politi og ambulance kaldt til adressen.
Det fortæller vagtchef Morten Bang ved Østjyllands Politi natten til lørdag.
Ifølge vagtchefen er manden uden for livsfare, men havde brug for akut behandling, da behandlere ankom til stedet.
Derfor blev manden fløjet til Odense Universitetshospital i en helikopter.
- Når man bliver fløjet til hospitalet, er det selvfølgelig alvorligt, siger vagtchefen.
Politiet har afhørt de andre tilstedeværende i haven og skal også afhøre den 28-årige mand.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 22.36.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker