Mand fløjet væk i helikopter efter fald fra skrænt
Foto: Claus HansenClaus Hansen
OPDATERET MED VIDEO: Far og søn var ude at gå tur i skov på Nordøstfalster, da faren pludselig gled og faldt ned ad en skrænt. Redningsfolk havde svært ved at komme frem.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
Det var held i uheld, at en tilkaldt lægehelikopter kunne lande tæt på ulykkesstedet, da en mand tirsdag eftermiddag gled og faldt ned ad en skrænt et godt stykke inde i skoven lidt nord for Hesnæs på Nordøstfalster.
Ulykken skete nemlig så langt inde i skoven, at redningsmandskabet havde svært ved at nå frem med deres udstyr fra landjorden gennem det uvejsomme og bløde terræn.
Der blev slået alarm til 112 kort efter klokken 14, og ifølge indsatsleder Johnny Rasmussen fra Lolland-Falster Brandvæsen var det en far og hans teenage-søn, som under en gåtur i skoven ville ned på stranden.
Men i den forbindelse mistede faren balancen og endte altså for foden af skrænten. I faldet kom han blandt andet til skade med sin skulder og sit skinneben. - Han var heldig, at han ikke ramte nogle af de sten, der lå dernede, for så kunne det være gået endnu værre, siger Johnny Rasmussen.
Redningsmandskabet havde som nævnt svært ved at komme helt frem til ulykkesstedet.
Annonce
- Vi måtte gå rigtig langt gennem skoven, men heldigvis var der rekvireret en helikopter, som kunne lande på stranden og flyve ham til Nykøbing Sygehus. Det var en noget bedre løsning, end hvis vi skulle have båret ham gennem skoven, fortæller indsatslederen.
Et par af brandfolkene hjalp mandskabet fra lægehelikopteren med at få den tilskadekomne mand stabiliseret og løftet ind i helikopteren, og politiet sørgede for, at sønnen blev kørt hjem til sin mor.
Udover politi og brandvæsen var der også tilkaldt en ambulance, men den blev der altså ikke brug for.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker