Mand forbliver varetægtsfængslet i grønlandsk drabssag
Inden for en uge fandt Grønlands Politi to gange ligdele fra menneske på et anlæg. Mand er fortsat fængslet.
En tilbageholdt mand skal fortsat sidde varetægtsfængslet i yderligere fire uger i forbindelse med fund af ligdele i den vestgrønlandske by Ilulissat.
Det er blevet besluttet ved et retsmøde fredag lokal tid ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq.AG.
Mødet blev afholdt, uden at den tilbageholdte mand, forsvarer eller anklagemyndigheden var til stede.
Manden er sammen med en kvinde sigtet for drab. Kvinden blev løsladt, tre dage efter at begge blev anholdt for drabet i begyndelsen af oktober.
Manden blev derimod varetægtsfængslet. Det skete, godt en uge efter at en medarbejder på et forbrændingsanlæg i Ilulissat fandt en del af et lig.
Området blev efterfølgende gennemsøgt i samarbejde med brandvæsenet, hvorefter der dukkede endnu en ligdel op.
Politiet i Ilulissat fik siden assistance af både politiet i Nuuk og teknikere fra Rigspolitiet i Danmark.
I forbindelse med efterforskningen har Grønlands Politi offentliggjort identiteten på drabsofferet. Der er tale om den 24-årige Maassannguaq Dalager.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker