Mand forbrændt efter bål

En 24-årig mand blev søndag eftermiddag forbrændt, da han forsøgte at tænde et bål med benzin.

Offentliggjort Sidst opdateret

En gruppe unge mennesker holdt søndag eftermiddag teltlejr ved Bøgevang i Bregninge og synes det kunne være hyggeligt med et bål.

Imidlertid var brændet noget vådt, og derfor hældte de lidt benzin på. Da en 24-årig mand ville sætte ild til, sprang en ildkugle op i hans ansigt og brændte ham.

Han blev kørt på sygehuset, hvor de behandlede ham for 1. gradsforbrændinger.