Mand forbrændt i ansigtet af 130 grader varmt fedtstof
En 47-årig mand er kommet slemt til skade i en arbejdsulykke på foderfabrikken FarmFood, der ligger på Havnevej i limfjordsbyen Løgstør.
Ulykken fandt sted ved 18-tiden torsdag aften, oplyser Nordjyllands Politi.
- Medarbejderen bliver oversprøjtet med 130 grader varmt fedtstof i forbindelse med en testkørsel af et produktionsanlæg, fortæller vagtchef Mogens Hougesen.
- Han er forbrændt over hele kroppen, inklusiv ansigtet, men han er dog ved bevidsthed, da man kommer derud, tilføjer vagtchefen fra Nordjyllands Politi.
På grund af forbrændingerne er manden overført til Rigshospitalet, som har en særlig afdeling til behandling af brandsår. Hans tilstand beskrives som stabil.
Arbejdstilsynet har været ude med to mand på foderfabrikken for at undersøge, hvordan ulykken kunne finde sted.
De pårørende er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned