Mand forbrændt i ansigtet ved eksplosion hos bilforhandler
En mand er lagt i kunstigt koma efter en brand hos Volkswagen i Gladsaxe. Han fik forbrændinger i ansigtet.
Tre personer er søndag kommet til skade ved en brand hos en Volkswagen-forhandler på Dynamovej i Gladsaxe.
Den ene er kommet alvorligt til skade med forbrændinger i ansigtet og sendt til Rigshospitalets Traumecenter. Her er han lagt i kunstig koma på grund af forbrændingerne.
Det oplyser vagtchef hos Københavns Vestegns Politi Lars Jørgensen.
Beredskabet fik meldingen om branden klokken 13.12.
Branden skyldtes tilsyneladende, at en trykspuler eksploderede under arbejde på stedet, fortæller vagtchefen.
- Den eksploderer af en årsag, som vi ikke ved hvorfor. Den antænder noget brændbar væske. Det betyder, at der er tre tilskadekomne, hvoraf den ene tilsyneladende er alvorligt, siger vagtchefen.
Ifølge Beredskab Øst er branden under kontrol. Den har ikke spredt sig.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned