Mand forbrændt ved eksplosionsagtig brand
Foto: Arkivfoto: Jan Knudsen
Arkivfoto: Jan Knudsen
Eksplosionsagtig brand i et hus i nat. Beboer blev voldsomt forbrændt.
Brandvæsen, politi og ambulance blev natten til torsdag klokken 01.51 kaldt til en husbrand på Bøgetvej i Utterslev.
Ifølge lokalpolitiets oplysninger var husets beboer - en 73-årig mand - i færd med at tænde op i brændeovnen, da gløder faldt ud på gulvet og antændte tændvæske fra en lighter.
Ifølge indsatsleder Jens Rasmussen fra Lolland-Falster Brandvæsen var huset overtændt, da brandvæsnet ankom.
- Branden udviklede sig meget hurtigt, hvilket gjorde det umuligt at komme ind i huset. Branden var så voldsom, at der skete en røggaseksplosion, som væltede ydervæggene, og taget braste sammen. Så det var meget voldsomt, fortæller Jens Rasmussen.
Han oplyser, at husets beboer i ambulance blev kørt til Nykøbing Sygehus med tredjegradsforbrændinger på ryggen og andengradsforbrændinger på bryst og i ansigtet.
- Beboeren er senere blevet overført til brandsårsafdelingen på Rigshospitalet, fortæller Jens Rasmussen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker