Mand foregav at have brug for hjælp inden voldtægtsforsøg
Anklager gik efter en dom på op til fire års fængsel for voldtægtsforsøg og vil derfor se, om dommen på tre års fængsel skal ankes. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En 26-årig mand er idømt tre års fængsel for at have forsøgt at voldtage en kvinde i Aalborg i september.
Tre års fængsel.
Sådan lyder dommen til en 26-årig mand, der tirsdag i Retten i Aalborg har indrømmet, at han en nat i september forsøgte at voldtage en kvinde.
Det skriver TV2 Nord.
Episoden fandt sted omkring klokken 04 natten til den 12. september i Aalborg. Her lod manden, som om han havde brug for hjælp, og på den måde fik han lokket en 19-årig kvinde til et parkeringsområde ved Sygehus Nord.
Han væltede kvinden omkuld og ville have samleje med hende, men det mislykkedes, beretter regionalmediet.
Kvinden fik nemlig overbevist manden om, at det ville være bedre at gå et andet sted hen, og mens de gik, søgte hun om hjælp hos andre på gaden.
Den 26-årige stak af, og politiet efterlyste gerningsmanden i offentligheden.
Det fik flere til at henvende sig, og sammen med overvågningsbilleder lykkedes det at identificere den 26-årige mand og anholde ham to uger efter voldtægtsforsøget.
Manden har valgt at modtage dommen.
Anklageren var gået efter en straf på op til fire års fængsel til den 26-årige, og hun vil derfor gennemlæse rettens begrundelse, inden hun vil tale med statsadvokaten, som kan tage stilling til, om den skal ankes til landsretten.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde