Mand forsøgte at flygte fra politiet

En 19-årig ung mand blev sent tirsdag anholdt i Korsgade på Nørrebro i København for at køre uden kørekort. Anholdelsen fik den unge mand til at gribe fat i en politimands skjorte, ligesom han forsøgte at stikke af. Episoden blev overværet af en flok unge mænd, der begyndte at smide sten mod politibilen, oplyser politiets centrale vagtleder.

Da politibetjentene fik assistance fra nogle kolleger, lykkedes det at fange den 19-årige. Han sigtes nu ikke alene for at have kørt bil uden at have kørekort, men også for overtrædelse af ordensreglementet og straffeloven ved dels at have revet en politibetjent i skjorten, dels for at flygte efter at være blevet anholdt.

/ritzau/

Unge smed sten mod politibil, der anholdt 19-årig ung mand for at køre uden kørekort.

Offentliggjort Sidst opdateret