Mand forsøgte at sætte ild til sig selv på jobcenter
Ifølge politiet forsøgte en mand fredag at sætte ild til sig selv på jobcenter i Haderslev. Vagt stoppede ham.
En mand har forsøgt at sætte ild til sig selv på et jobcenter.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Episoden skete fredag i Haderslev, da den 57-årige mand hældte benzin ud over sig selv. En opmærksom vagt fik dog stoppet manden, inden benzinen blev antændt.
- Syd- og Sønderjyllands Politi roser vagten for hurtig indgriben, lyder det i en pressemeddelelse.
Midt på eftermiddagen oplyser politiet, at motivet til hændelsen er uklart. Politiets umiddelbare vurdering er, at der er tale om en psykisk syg mand, der forsøgte at begå selvmord.
Sagen skal nu efterforskes for at afgøre, om manden skal sigtes for noget, eller om der udelukkende bliver tale om psykiatrisk behandling, skriver politiet i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned