Mand fra Brædstrup mistænkes for at stikke bekendt med kniv
En mand er blevet stukket mindst en gang med kniv i ejendom i Horsens. Motivet til knivstikkeriet kendes ikke.
En 44-årig mand fra Brædstrup er søndag blevet sigtet for at forsøge at dræbe en bekendt i Horsens.
Manden er sigtet for drabsforsøg og vil blive fremstillet i grundlovsforhør, oplyser vagtchef Kent Midtgaard Hansen, Sydøstjyllands Politi.
Politiet fik søndag kort efter klokken 10 en anmeldelse af, at en mand var kommet til skade i forbindelse med noget tumult i en ejendom på Vesterled i Horsens.
- Da vi kommer derud, er der blod i opgangen, og vi finder en beboer, der er såret af mindst et knivstik i kroppen, siger Kent Midtgaard Hansen.
Den sårede - en 54-årig mand - er blevet kørt på sygehuset, hvor han meldes uden for livsfare.
Han var i stand til at sætte politiet på sporet af den formodede gerningsmand, der blev anholdt halvanden time efter i sit hjem i Brædstrup.
- Han blev anholdt uden dramatik, siger vagtchefen.
Politiet har søndag arbejdet i ejendommen med at sikre spor og afhøre eventuelle vidner til knivstikkeriet.
Der er ikke oplysninger om, hvordan den 44-årige forholder sig til sigtelsen for drabsforsøg.
Politiet har heller ikke fået klarlagt motivet til knivstikkeriet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned