Mand fra Bramming fængslet for trusler og våbenfund
En 49-årig mand truede lørdag aften sin ekskæreste på livet. Politiet fandt senere flere våben på hans bopæl.
En 49-årig mand er søndag aften blevet varetægtsfængslet frem til den 28. maj for trusler på livet og våbenbesiddelse.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Den 49-årige mand blev natten til søndag anholdt i Bramming.
Det oplyste vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Søren Strægaard tidligt søndag morgen.
Manden blev anholdt lidt over midnat natten til søndag, efter at han tidligere på aftenen havde truet sin 43-årige ekskæreste på livet, hvorefter hun anmeldte sagen til politiet.
Episoden fandt sted omkring klokken 20.16 lørdag aften.
Da Syd- og Sønderjyllands politi ankom talstærkt til mandens bopæl, fandt de flere våben på adressen.
- Der er fundet et haglgevær, en riffel og en revolver, sagde Søren Strægaard.
Manden erkendte sigtelsen og kærede ikke dommerens kendelse om varetægtsfængsling.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde