Mand fra Herning ramte modkørende lastvogn og døde
Umiddelbart har politiet ingen forklaring på, hvorfor personbil ramte lastvogn på motortrafikvej.
En ulykke på en motortrafikvej ved Herning kostede natten til fredag en mand livet, oplyser politiet.
Ved halvtotiden kørte en personbil og en modkørende lastvogn frontalt sammen på Sindingvej nær Gullestrup.
- Vores undersøgelser viser umiddelbart, at personbilen kom over i den forkerte kørebane, siger vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Hvorfor det skete, er der endnu ikke nogen forklaring på. En bilinspektør forsøger at kortlægge ulykken, som skete på et lige vejstykke. Den dræbte blev 46 år og var fra Herning.
I døgnet fra torsdag til fredag har tre mennesker mistet livet i trafikulykker.
En kvindelig cyklist på Sydals blev torsdag aften ramt af en bil, hvis fører ifølge politiets mistanke var påvirket af spiritus. Hun blev 47 år.
I en anden ulykke torsdag aften ved Haderslev blev en 29-årig mand dræbt, da han kørte ind i et træ.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned