En yngre mand fra Kalundborg er død natten til tirsdag, efter han blev ramt af skud affyret af politiet. Sagen undersøges nu af statsadvokatens folk, der altid bliver inddraget, når politiet har brugt pistol.
Det oplyser kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
- Vi vil dog gerne vente lidt med detaljerne, da vi ikke har fået underrettet alle de pårørende endnu. Vi kan sige, at det er en yngre mand fra Kalundborg, siger Carsten Andersen.
Politiet blev kort før midnat sendt til Frederik Andersensvej i Kalundborg for at undersøge tyveri fra biler. Da to betjente, når frem og er kommet ud af deres bil, kører en bil mod dem.
- Det medfører, at de to betjente skyder mod bilen, der faktisk fortsætter fra stedet. Kort efter får vi en meddelelse om, at en bil har ramt en mur i Møllestræde. Vi kan konstatere, at det er samme bil, siger Carsten Andersen.
De to betjente finder en bevidstløs ung mand i bilen. Han er ramt af skud og bliver erklæret død kort efter midnat natten til tirsdag. Politiet vil endnu ikke fortælle, hvor mange gange betjentene skød eller andre detaljer.
- Det overlader vi til statsadvokatens folk, der har undersøgt sagen hele natten, siger politiets kommunikationsmedarbejder.
Statsadvokaten måtte senest 14. november undersøge en skudepisode i Aalborg, hvor en 34-årig psykisk syg mand blev ramt at skud i hovedet. Manden havde inden da angrebet og såret to betjente i forbindelse med en tvangsindlæggelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde