En 46-årig mand fra Måløv ved København er ved Retten i Glostrup idømt en straf på tre måneders fængsel for at besidde og distribuere børneporno.
Manden kom i søgelyset i en sag om børnepornografi, som tysk politi efterforskede. Tyskerne overlod efterforskningen mod manden til Københavns Vestegns Politi, der fik hans computer undersøgt.
Den 46-årige var tiltalt for at besidde og distribuere 184 pornofilm med unge under 18 år, samt 15 andre film og 134 billeder af unge under 18 år i pornografiske situationer.
- Han havde blandt andet materiale, hvor børn blev udsat for særlig grove krænkelser - og dommen viser, at der slås hårdt ned på den slags, siger anklager Henriette Reinholdt.
Ud over straffen på tre måneders fængsel fik manden sit computerudstyr konfiskeret. Han nægter sig skyldig og overvejer at anke sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker