Mand fra Ringsted fængslet for skyderi i Holland
Retten i Roskilde holdt søndag grundlovsforhør i en sag om udlevering af en mistænkt til en sag om drabsforsøg i den hollandske provins Limburg. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Et forsøg på at dræbe en tidligere rocker i Holland for fire måneder siden har ført til anholdelse i Danmark.
En mand fra Ringsted blev i weekenden anholdt og varetægtsfængslet i en sag om en nedskydning af en mand fra rockermiljøet i Holland.
Det skriver Dagbladet Ringsted og Ekstra Bladet mandag.
Sagen drejer sig om forsøget på at dræbe en 38-årig mand i byen Sittard 12. september sidste år. Han blev ifølge avisen De Limburger hårdt såret af flere skud. Men det lykkedes ham at flygte og overleve.
Offeret er ifølge Ekstra Bladet tidligere medlem af Bandidos. Avisen erfarer, at den sigtede mand på 28 fra Ringsted har relationer til gruppen Satudarah MC.
Tre andre mistænkte er de seneste dage blevet anholdt i forbindelse med sagen, heriblandt en i Belgien, skriver Dagbladet Ringsted.
I Danmark var det specialgruppen Særlig Efterforskning Øst, som handlede på den hollandske anmodning om at anholde den 28-årige i Ringsted.
De hollandske myndigheder har begæret ham udleveret, og derfor blev han søndag i et grundlovsforhør i Retten i Roskilde varetægtsfængslet.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker