Mand fra Vejen-egnen fængslet for voldtægt af lille pige
Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt torsdag eftermiddag en 45-årig mand, der mistænkes for at have begået en voldtægt. De nærmere omstændigheder omkring voldtægten kendes ikke. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Efter en anmeldelse om voldtægt blev en 45-årig mand anholdt af politiet. Han stilles for en dommer fredag.
En dommer i Esbjerg har fredag bestemt, at en 45-årig mand fra Vejen-egnen skal fængsles i foreløbig fire uger på baggrund af en sigtelse om voldtægt af en mindreårig pige.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, men Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser dog, at den sigtede nægter sig skyldig i de rejste sigtelser.
Politiet oplyser efter grundlovsforhøret, at man ikke vil fortælle yderligere om sagen. Det begrunder man i hensynet til den forurettede og den videre efterforskning.
Det fremgår imidlertid af rettens oplysninger om grundlovsforhøret, at offeret er et barn under 12 år.
Seksuelle overgreb i form af samleje eller andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 12 år anses i straffeloven altid som voldtægt, også selv om der ikke er anvendt vold eller trusler om vold.
Den 45-årige mand blev anholdt torsdag eftermiddag, og nægter sig altså skyldig. Han har ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi også valgt at kære dommerens afgørelse til Vestre Landsret.
Landsretten skal derfor i de kommende dage tage stilling til, om grundlaget for byrettens afgørelse holder.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned