Mand fra Viborg anklages for at have krænket 214 personer
Retten skal bruge 14 retsmøder på at behandle stor sag om hacking og blufærdighedskrænkelse.
En mand er blevet tiltalt for at have hacket sig ind på 622 hjemmesider, hvor han blandt andet fik adgang til oplysninger om en række virksomheders kunder.
Han anklages også for at have krænket 214 personers blufærdighed.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag i en pressemeddelelse.
Det er mere end fire år siden, at manden, der er 33 år, blev anholdt.
Under ransagningen i januar 2019 fandt betjente private dokumenter, billeder og videoer fra i alt 214 private personer.
Langt de fleste er kvinder, og mange var enten helt eller delvist afklædt, fremgår det af pressemeddelelsen.
Anklageskriftet drejer sig både om blufærdighedskrænkelse af de mange personer og om hacking.
Åbenbart var han meget aktiv på sin computer - i hvert fald hvis man skal tro påstanden fra anklagemyndigheden.
Næsten 10.000 forsøg på hacking er nævnt i tiltalen, og derudover skal lægges over 4000 forsøg på at hacke sig ind på enkeltpersoners profiloplysninger på Facebook, Snapchat, Dropbox og andre tjenester.
Tilsyneladende nægter manden sig helt eller delvist skyldig.
Retten skal bruge 14 retsmøder til at afgøre sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker