En 34-årig mand fik en ubehagelig oplevelse, da han var stoppet ind på en rasteplads ved Daugård ved Vejle for at gå på toilettet. Da han kom ud igen blev han mødt af to mænd, der truede ham med en skruetrækker.
- De forlangte at få hans pung, mobiltelefon og nøglerne til hans bil. Derefter fik han besked på at gå ind i skoven og fortsætte med at gå, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.
Da han gik ind i skoven, hørte han de to mænd køre væk i bilerne, og han blev selv senere samlet op af et ældre ægtepar, hvorefter han slog alarm.
Røverne kørte selv i en gul kassevogn - muligvis en Mercedes Sprinter - med sort skrift på siden. Skriften og nummerpladerne tyder på, at de kom fra Østeuropa.
Den røvede bil er en sort Dodge Caliber med registreringsnummeret VP 95 834. Den har desuden flere klistermærker med reklame for Jysk Data Center.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet