Mand frygtes druknet
Arkivfoto: Anders Knudsen
Den 65-årige Niels Martin Andersen fra Sakskøbing frygtes druknet.
Niels Martin Andersen besøgte fredag aften en bekendt i en husbåd i Sakskøbing havn. Ejeren af husbåden forlod husbåden fredag aften ved 22-tiden. Da han vendte tilbage lidt over midnat stod døren åben ind til husbåden og han formodede at Niels Martin Andersen stadig opholdt sig på båden for at overnatte.
Først lørdag formiddag gik det op for husbådejeren at Niels Martin Andersen ikke opholdte sig på husbåden. Ligesom han heller ikke opholdte sig i sit hjem på Nykøbingvej 111.
Flere af Niels Martin Andersens personlige ejendele var efterladt på båden og hans cykel stod stadig lørdag på kajen ved husbåden.
Politiet blev tilkaldt og lørdag eftermiddag ledtes efter Niels Martin Andersen i Sakskøbing. Søndag morgen indsattes Falcks dykkerhold, som undersøgte havnebassin og flydebroer i nærheden af omtalte husbåd. Men uden resultat.
- Vi frygter at Niels Martin Andersen er faldet i vandet og druknet, siger Tom Ahlquist fra lokalpolitiet.
Hvis nogen har set den 65-årige Niels Martin Andersen, senere end fredag aften, vil politiet meget gerne høre om det. Han beskrives som 165 – 175 centimeter høj, kraftig af bygning og med gråligt hår. Han formodes at være iført en rød fleecetrøje og grå arbejdsbukser.
Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde