Mand fundet bevidstløs: Lagt i respirator
En midaldrende mand blev sent mandag aften fundet i bevidstløs tilstand på en parkeringsplads i Vojens. Han er efterfølgende blevet overført til Odense Universitets Hospital, hvor han nu ligger i respirator.
Det fortæller Bjørn Pedersen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Vi fik en anmeldelse klokken 22.26 om, at der lå en mand på parkeringspladsen over for Hotel Vojens i Nørregade. Han var bevidstløs, da vi kom. Vi har undersøgt stedet, og intet tyder på, at han har været udsat for en forbrydelse, siger Bjørn Pedersen.
- Men man kan jo aldrig være sikker. Men sandsynligvis er han faldet, og han har i slået hovedet, tilføjer han.
Ud fra papirer, som personen havde på sig, mener politiet, at der er tale om en 47-årig mand fra lokalområdet. Politiet har endnu ikke været i kontakt med mandens pårørende.
- Vi ved ikke, om han er livsfare. Men lægerne har valgt at lægge ham i respirator som følge af hans hovedlæsioner og blødninger, siger vagtchefen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker