Mand fundet død i brændende soveværelse på Istedgade
En endnu uidentificeret mand er mandag aften brændt inde i en lejlighed på Istedgade på Vesterbro i København.
Ifølge politiet lader der ikke til at ligge en forbrydelse bag dødsfaldet. Branden er tilsyneladende opstået, fordi manden har røget i sengen, lyder det.
- En mandsperson er indebrændt, og der foretages ligsyn i morgen. Men umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at der ligger en forbrydelse bag, fortæller Dan Aakerhjelm Sørensen fra Københavns Politi.
- Umiddelbart ligner det en sag vedrørende rygning i sengen, tilføjer den centrale efterforskningsleder.
Der blev slået alarm om branden klokken 22.30 mandag aften, og ilden nåede ikke at brede sig fra soveværelset i lejligheden til resten af bygningen, før brandfolk var ankommet til stedet.
I lejligheden blev der også fundet en pistol.
- Men det viser sig, da vi kommer frem og får kigget på den, at der er tale om en hardball-pistol. Så det har ikke noget med det at gøre, fortæller Dan Aakerhjelm Sørensen fra Københavns Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker