Mand fundet død i brændt skurvogn på Amager
Københavns Politi undersøger brandårsagen, efter at en mand søndag aften blev fundet død i en skurvogn, der havde været i brand, i Dragør. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet undersøger brandårsagen, efter at en mand søndag blev fundet død i en skurvogn, der var i brand.
Da Københavns Politi søndag aften rykkede ud til en brand i en skurvogn, fandt politiet en død mand.
Det oplyser Københavns Politi på X.
- I aftes klokken 22.20 fik vi en anmeldelse om brand i en skurvogn på en adresse i Dragør.
- I skurvognen fandt vi en mand, som var afgået ved døden, skriver politiet.
Politiet er ved at undersøge brandårsagen nærmere, og det er umiddelbart småt med oplysninger om dødsfaldet.
Til Ritzau oplyser politiet, at skurvognen stod i et område på Frieslandsvej, der ligger lidt udenfor Dragør på den sydlige del af Amager.
Skurvognen er ikke helt udbrændt, oplyses det yderligere. Politiet er mandag formiddag fortsat til stede i området.
Mandens alder oplyses ikke. Heller ikke hvorvidt han døde af branden, eller om han var død, inden branden opstod.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned